lørdag den 30. november 2013

Strikkede ridevanter


Pinde : strømpepinde 4 og 5
Garn: 2 nøgler Sandnes Fritidsgarn

På pind nummer 4 slås 26 m op.  Strik 16 omg rib. (1r, 1 vr)
(For lange vanter strikkes ribben 32 omg)

Skift til pind 5 og tag samtidig ud til 32 m (tag 1 m ud for hver 4. m)

Strik yderligere 2 omg
Tag ud til tommelfingeren: 
4 omg: strik 4 m, saml lænken mellem m op, strik 2 m saml lænken mellem m op og strik omg færdig.
 5 omg: ret
 6 omg: strik 4 m, saml lænken mellem m op, strik 4 m saml lænken mellem m op og strik omg færdig.
 7 omg: ret
 8omg: strik 4 m, saml lænken mellem m op, strik 6 m saml lænken mellem m op og strik omg færdig.
 9 omg: ret

Sæt nu de 8 m til tommelfingeren på en snor. Slå 2 m op på næste omg, der hvor tommelfingre-maskerne var og fortsæt 10 omg inden de 6 yderste m sættes på en snor til lillefingeren. Slå 2 nye m op på næste omg, der hvor lillefinger-maskerne var og strik 19 omg.

Strik 1m strik 2 m r sammen, r p ud. Strik til der er 3 m tilbage, strik 2 dr sm 1 r. Gentag på 3. og 4. pind. Gentag indtagningerne til der er 3 m på hver pind. Luk af og sy sammen.



































































Tommelfingeren: De 8 m fra tråden sættes på pinde. Saml 4 m op ind mod pegefingeren. Fordel på 3 p. Strik 14 omg. Strik 2 m sammen på hver pind, strik endnu en omg. Strik 2 m sammen på hver pind og endnu en omg. Træk snor igennem de resterende m og stram til og hæft enden.

Lillefinger: De 6 m fra nålen og 6 yderligere m samles op og fordeles på 3 p. Strik 11 omg og luk af på samme måde som på tommelfingeren.

Sy hullerne sammen.

Den anden vante strikkes magen til, bortset fra at når man kommer til tommelfingerhullet, så strikker man hele omgangen på nær 6 m. Her tages ud til tommelfingerhullet.



2 kommentarer :

  1. Sad og skulle strikke de her ridevanter .
    Er det til børn
    Og udtagningen til tommelfingeren syntes jeg er mærkelig man samler 24 m op og skal kun sætte 8 m på en tråd .

    SvarSlet
  2. Hej Calum,
    Vanterne er i voksenstørrelse.
    Til tommelfingeren tager du 1m ud 3 gange på hver side af 2 af vantens oprindelige masker, altså 8m ialt. Det er en helt traditionel måde at lave en kile til tommelfingeren på.
    God fornøjelse med at strikke og med at holde hænderne lune :-)

    SvarSlet