mandag den 24. marts 2014

Fyldte peberfrugter på en ny måde

Hvis ikke familien er helt enige om fyldet på pizzaen,
så kan man lave små pizzaer og lade hver enkelt selv bestemme fyldet på egen pizza.
Samme princip bruger vi til disse peberfrugter.


Peberfrugterne skæres i halve og renses. Drys lidt salt over dem og fyld dem med dit yndlingsfyld.
Vi bruger gedeost, hytteost, en god skæreost og mozzarella, tomat,
grillede artiskokker fra glas (en dåse kogte artiskokker går også an) forårsløg, squash,
krydderurter, ja man kan såmænd også bruge både tun og laks.
Alt skæres i mindre stykker og puttes i peberfrugterne,
som bages i ovnen til osten ser lækker gylden ud.


Vi bager et stykke seranoskinke sprød og serverer til.
 Pesto er også en dejlig ting i denne sammenhæng eller slut af med et drys oregano, hvis du er til det.
Velbekomme!


Ingen kommentarer :

Send en kommentar