søndag den 30. november 2014

lørdag den 29. november 2014

Lys med bog


Jeg har forgæves søgt efter navnet på den lille skål, der holder bøgetræets frugt. Her kalder jeg den blot bog.

Det er helt almindelige store glas fra syltede agurker, der er blevet til en dejlig stemningsfuld dekoration. Der står et bloklys i glassene og der ligger nogle bog ved siden af lysene. Rundt på kanten slynger en ståltråd sig. Der er sat bog på ståltråden med korte mellemrum.



fredag den 28. november 2014

torsdag den 27. november 2014

Majsfrikadeller















500 gr frosne majs
Grønne blade fra 2 stængler bladselleri (eller skær stænglerne fint)
2 fed hvidløg, revet
1 hakket løg
2 æg
4-5 spsk mel (skal det være glutenfrit, så vælg boghvede eller rismel)
1 tsk salt

Olie til at stege i.

Pisk æggene let og rør resten i. Sæt frikadellerne på panden med en spiseske. Olien skal være godt varm, så frikadellerne bliver gyldne og sprøde.

onsdag den 26. november 2014

Mobil-pose



Hvis børnene skal have penge med i skole, kan det være rart at vide, at de ligger trygt i lommen.

Denne type pose har mine børn brugt til penge, til mobilen og til nøgler. Den sættes fast i en bælte-strop på bukserne og ligger godt i lommen.

Til en såkaldt "festival-mobil" passer målene her, men det er ingen kunst, at ændre på størrelsen.


 Klip et stykke stof på 21 x 13 cm og to stykker på 12 x 6 cm.


På de små stykker bukkes de korte sider 1 cm ind mod vrangen og der syes en stikning.

Det store stykke foldes på midten ret mod ret og syes i bunden og i siden. Husk zig-zaggen.  Alle sømme er 0,75cm (Det svarer sikkert til at stoffet flugter med trykfoden.)


Så foldes de små stykker og de syes fast på det store ret mod ret, zig-zag og bøj sømrummet ned i posen og stik det fast.


Og vupti, så har du en pose :-)


Træk et stykke anoraksnor igennem løbegangen og bind en solid knude på enderne.



Denne type pose kan bruges til mange andre ting, hvis størrelsen tilpasses. Vi har for eksempel også brugt dem til madpakkeposer, børnenes kreative projekter og til klemmepose.

mandag den 24. november 2014

Ovnbagte ris

Smør en skål med smør, som hvis du skal bage ;-)
Hæld 2 dele ris og 3 dele kogende vand i skålen. 
Læg låg på og sæt det i ovnen i 35-45 minutter ved 200 grader...og risene er klar.

God ide, hvis du laver mad i ovnen, så den alligevel er tændt.

Eller på lejrtur, hvor man skal koge ris til mange og måske også har store gryder med sovs på komfuret.


søndag den 23. november 2014

Frisk salat til ost


Bladselleri i både
Mørke druer
Rødløg, meget fintsnittet

Blandes med en skefuld olivenolie og en skefuld meget-fintsnittet rosmarin.

Denne salat smager fortrindeligt til et ostebord eller et stykke kækbrød med ost.

lørdag den 22. november 2014

Lysdekoration med hele kaffebønner

 Træk en blød metaltråd rundt om en kønt stearinlys. 
Sæt det i en fad og hæld hele kaffebønner rundt om.
 Læg et par kønne matchende kugler i bønnerne og tænd lyset ;-)



torsdag den 20. november 2014

Rengøring af flaske

Har du en vase eller en flaske, der har taget farve af indholdet?

Og har den en smal åbning, så det er svært at gøre den ren?

Så læs videre her :-)

Hæld en smule vand i og lidt løse ris. 
Hold hånden for åbningen og start et stykke musik med en god hurtig rytme. 
Ryst nu i takt til musikken.
 Du kan skylle din flaske/vase, og se om den skal have en tur mere.
 God fornøjelse :-)

mandag den 17. november 2014

Vi kommer til at vente længe

Vi kommer til at vente længe, hvis vi sætter os ned og venter på, at verden skal komme til os.


Citat af Richard Bach, forfatter til 'Jonathan Livingston Seagull'.

lørdag den 15. november 2014

Bordskåner af klemmer

En pose klemmer og en håndfuld perler er blevet til en dejlig bordskåner.




Pil først klemmerne fra hinanden.


Lim dem så sammen to og to.


Læg dem op på bordet undervejs, så du kan se,hvor mange der er brug for, for at nå hele vejen rundt.

Der skal bores et lille hul i dobbeltklemmen, der hvor den er smallest,
 så klemmerne kan trækkes på en snor..

Træk en perle og en dobbeltklemme skiftevis på en kraftig elastiksnor.
.
Perlen skal vælges, så den ca fylder hulrummet mellem klemmerne ud.

Bind en solid knude og prøv om den kan skjules lidt :-)

Inde i midten limes alle klemmerne nu sammen med en lille klat træ-lim.
Det er ok, at tage dem nogle stykker af gangen, hvis det er nemmere at styre sådan.


Brug evt enderne af elastikken til en lille hank, hvis bordskåneren skal kunne hænges op. 


fredag den 14. november 2014

Nutella-lagkage

Nutella-lagkagen er bare det nemmeste. Den smager stjernegodt og er virkelig en klassiker i vores familie.

Der skal bruges:
1 pakke lyse lagkagebunde
1 glas nutella (marmeladeglas-størrelse)
½ l piskefløde
1 glas abrikosmarmelade
3-4 nektariner

Start med at smøre en bund med nutella. Du skal ikke bruge al nutellaen, så bliver det for sødt!


Så skal fløden piskes til skum . 
Det skal kunne stå selv, for at kunne bære abrikosmarmeladen. 
Vend marmeladen forsigtigt i flødeskummet.


Smør lidt under 1/3 af abrikosflødeskummet ud på nutellabunden.


Fordel nektarin-både på fløden.


Der skal et lag magen til ovenpå. 
Jeg smører nutellaen på, inden jeg lægger den anden bund op på første lag. 
Læg flødeskum og nektariner på, ligesom på den første bund.

Man kan vælge at smøre nutella på den øverste bund og så bruge det sidste abrikosflødeskum til kanten, eller man kan pynte som på billedet her.


torsdag den 13. november 2014

Nøddebunde




3 store æg piskes med
200 gram rørsukker til det er tykt og skummende
200 gram hasselnødder, blendet til nøddemel, røres i.

Bages i en springforme eller lignende i 35 min. ved 175 grader.


Drys evt. med flormelis inden servering. Server med bær og creme fraiche.


 Bundene kan også laves med mandler i stedet for hasselnødder.
 Her er en halv bund med mandler og en halv med hasselnødder.



onsdag den 12. november 2014

Pumpkin pie























Mangler du andre græskar-idéer, så se her. Der er idéer til at skære fine motiver i græskar, men også idéer til mad og kage med græskar.

Tærtedej af:

350 gram mel (Glutenfrit alternativ: 100 gr boghvedemel, 75 gr majsmel, 125 gr rismel)
80 gr sukker
1 knsp salt
175 gr smør/laktosefri margarine
2 æg

Samles til en mørdej og trykkes ud i formen (ca. 27 cm i diameter)

Dejen kan evt rulles ud med kagerulle mellem 2 stykker bagepapir, eller læg dejen i formen, et stykke film over og tryk så dejen ud og op ad kanten.



Bag dejen i 15 minutter ved 180 grader.

Fyld:
½ kg kogt og godt afdryppet græskar
3 æg
250 gr brun farin
1 tsk ingefær
½ tsk revet muskatnød
4 tsk kanel
½ tsk salt
1 tsk kardemomme
1 spsk maizenamel
1 dl mælk (skal det være laktosefrit, så brug vand/mandelmælk)



Fyldet blendes sammen og hældes over den forbagte dej.



Tærten bages 30-40 minutter ved 180 grader og 10-15 minutter ved 225 grader.



Hvis man bryder sig om det, kan man hælde en pose pekannødder over dejen, inden fyldet hældes på.




 Smager bedst kold, som den er, men en klat flødeskum kan man jo altid spise...!

tirsdag den 11. november 2014

Langtidsstegt and




Gør anden ren, salt den indeni og fyld den med masser af æbler og svesker. Læg også gerne nogle ved siden af anden. Drys salt på anden og sæt den i ovnen i 5-6 timer ved 120 grader. Hvis du skal lave sauce, så hæld en liter vand ved. Nemmere kan det vist ikke blive ;-)