fredag den 10. februar 2017

Riskiks med chokolade



Med en pakke riskiks og en plade god chokolade kan man lave en luksusudgave af riskiksen.
Og med lidt pynt bliver det ekstra festligt ;-)

Læg riskiksene ud på bagepapir. Smelt 2/3 af chokoladen i microovnen eller over vandbad. Hak den sidste tredjedel af chokoladen fint og rør den i den smeltede chokolade til det hele er smeltet. Brug en ske til at trække chokoladestreger på riskiksene. Du bestemmer om det skal være tæt eller i flotte streger rundt eller på tværs.


Mens chokoladen stadig er våd drysses med pynt. Her er brugt kandiserede violer og frysetørret hindbær.

Men du kan også gå amok og finde hvad du har i skabe og skuffer og lave vilde varianter.


 Her er det hakkede hasselnødder, kokoschips og en pose tørret mango-, melon- og papaya-blanding.



Og her er det violerne igen, hele frysetørrede hindbær, frysetørrede jordbær og mandler.

Uhmm, det er lækkeri i madpakken, man kan gå og glæde sig til :-)

Ingen kommentarer :

Send en kommentar