lørdag den 4. august 2018

Falafelvafler

Når vi alle er hjemme, laver vi vafler til 6 af denne portion.

4 ds kikærter
2 hele små et-feds-hvidløg
4 små løg eller 2 store
En god dusk persille
4 tsk koriander, stødt
4 tsk spidskommen, stødt
2 tsk gurkemeje eller en frisk rod
3 tsk salt
4 tsk bagepulver
ca 6 dl vand
½ dl olie
saften af 2 citroner
300-600 gram kikærtemel

Blend det hele sammen og juster med mere vand, hvis nødvendigt. Bag i vaffeljern, brug pladerne til belgiske vafler.

Man kan lægge fyldet mellem to vafler, eller som her; toppe en vaffel med fyld :-)




Fyldet er salat, tomat, agurk, forårsløg, soltørret-tomat i strimler eller som pesto, kylling og bacon. Vi har altid tingene i små skåle, så alle kan lave lige præcis det mix, de synes om :-) Det giver plads til vegetarer/veganere, såvel som kødspisere.


Denne ret kan spises med fingrene eller med kniv og gaffel, som ønsket ;-)



Ingen kommentarer :

Send en kommentar