søndag den 31. marts 2013

En lille matematik-hjælper

I en periode var der sport i at samle mælke-låg fra skolemælken. Ingen vidste hvad de skulle bruge dem til, men der var konkurrence om, hvem der havde flest.

Da det pludselig var ved den tid, at man skulle kunne tabellerne, kom mælkelågene endelig til deres ret. På hvert låg skrev vi et stykke fra den lille tabel, og inden i låget skrev vi svaret.


Alle lågene lægges med regnestykkerne op ad, og legen går nu ud på, at alle de stykker man kan, må man putte tilbage i posen. Det er dejligt, at man kan se, at det er nemmere at få dem alle sammen tilbage i posen, jo mere man øver. Hvis man regner forkert, så lægges låget tilbage på bordet til næste "runde". Lågene kan også trækkes tilfældigt fra posen som i banko. Der er sikkert mange flere sjove måder at lege tabeller ind.

Yngste-barnet fik sin egen pose med plus-stykker.


Ingen kommentarer :

Send en kommentar