onsdag den 26. november 2014

Mobil-pose



Hvis børnene skal have penge med i skole, kan det være rart at vide, at de ligger trygt i lommen.

Denne type pose har mine børn brugt til penge, til mobilen og til nøgler. Den sættes fast i en bælte-strop på bukserne og ligger godt i lommen.

Til en såkaldt "festival-mobil" passer målene her, men det er ingen kunst, at ændre på størrelsen.


 Klip et stykke stof på 21 x 13 cm og to stykker på 12 x 6 cm.


På de små stykker bukkes de korte sider 1 cm ind mod vrangen og der syes en stikning.

Det store stykke foldes på midten ret mod ret og syes i bunden og i siden. Husk zig-zaggen.  Alle sømme er 0,75cm (Det svarer sikkert til at stoffet flugter med trykfoden.)


Så foldes de små stykker og de syes fast på det store ret mod ret, zig-zag og bøj sømrummet ned i posen og stik det fast.


Og vupti, så har du en pose :-)


Træk et stykke anoraksnor igennem løbegangen og bind en solid knude på enderne.



Denne type pose kan bruges til mange andre ting, hvis størrelsen tilpasses. Vi har for eksempel også brugt dem til madpakkeposer, børnenes kreative projekter og til klemmepose.

Ingen kommentarer :

Send en kommentar