søndag den 6. december 2015

Sorte bønner med tomatsauce og spejlæg



Jeg koger en hel pose sorte bønner med jævne mellemrum og fryser dem ned i portionsposer. Det samme gør jeg med tomatsauce. Det er så herligt, at kunne lave solid morgenmad på ingen tid. Jeg svitser et helt kinesisk hvidløg i tynde skiver på panden et øjeblik, inden jeg hælder et godt skvæt spidskommen på. Til sidst kommer posen med de nu optøede sorte bønner. Imens varmer jeg tomatsaucen og spejler æg. En salsarest fra dagen før er perfekt til, eller en pose bønner fra fryseren, kogt 5 min, eller hvad med rosenkål? Der er vildt mange muligheder og du finder bare din favorit;-)


Ingen kommentarer :

Send en kommentar