lørdag den 28. september 2019

Vores Hanout


Ras El Hanout er en spændende krydderiblanding, men ofte for stærk til vores smag. Jeg har derfor tilpasset opskriften, så vi bevarer alle de dejlige smage og sødmen i Vores Hanout, men uden det bliver for stærkt.

Krydderiet kommer fra Marokko, Algier og Tunesien. Ras El Hanout betyder "Det bedste huset kan byde på" og er en blanding af husets bedste krydderier.

Denne portion bliver til ca. et marmeladeglas.

6 stk nelliker, knust
12 tsk gurkemeje, stødt
2 tsk sort peber, stødt
8 tsk spidskommen, stødt
8 tsk ingefær, stødt
4 tsk kardemomme, stødt
8 tsk kanel, stødt
6 tsk korianderfrø, stødt
6 tsk allehånde, stødt
8 tsk muskatnød, revet
8 tsk paprika
4 tsk sukker



Alle de hele krydderier rives og stødes eller blendes i en minihakker, og det hele blandes grundigt. Opbevar dit krydderi i et lukket marmeladeglas.


Vores Hanout er superdejlig strøet over både af søde kartofler, butternutsquash eller lignende, vendt med lidt olie og bagt i ovnen til grøntsagerne er møre. Krydderiet egner sig også til både kød og fisk.

Ingen kommentarer :

Send en kommentar