lørdag den 9. maj 2020

Molly


Jeg strikkede Molly for længe siden. Og jeg var ikke vildt glad for resultatet. Trøjen er strikket i Sandnes Alpaka og blev meget lang efter vask. Da trøjen er strikket rundt og klippet op, var det ikke en mulighed at korte den af i længden. Det hjalp dog lidt på humøret, da jeg endelig fik taget mig sammen til at klippe et stykke af ærmerne og montere blondekanterne igen.



Men jeg var stadig ikke helt tilfreds. Årsagen var den meget lille farveforskel mellem den lyserøde blomst og den lyse baggrund på bærestykket, så da jeg endelig fandt den rigtige farve til blomsterne og syede maskesting hen over alle blomsterne på bærestykket blev cardiganen endelig god, omend i en anden længde end planlagt.



Heldigvis fik jeg taget nogle billeder undervejs og det her viser med al tydelighed forskellen.



Jeg er vild med alpakkaens blødhed og det smukke fald der er i trøjen. De fine blondekanter er en vildt sød detalje.



Molly er fra hæftet fra Familie Journalen, der hedder Strik med Nordiske mønstre 3.


Jeg har også strikket den blå og grå trøje til højre, du kan se den her.

Ingen kommentarer :

Send en kommentar