søndag den 5. februar 2017

Glutenfri boller med surdej

Efter rigtig mange forsøg kommer her den dejligste opskrift på boller bagt med surdej.
Se hvordan du starter surdejen nederst i dette indlæg.

Ingredienser til ca 10 boller:

Surdejen fra sidste bagning
6 dl vand
1½ spsk fiberHUSK (gul pakke)
2 tsk salt
75 gr havreklid eller gryn, glutenfri naturligvis
75 gr rismel, 75 gr majsmel og 75 gr boghvedemel
75 gr græskarkerner, solsikkefrø eller nødder
2 spsk olivenolie

Rør vand og HUSK sammen med surdejen fra sidste bagning og rør resten i og lad det stå overdækket på køkkenbordet et par timer eller en dags tid. Dejen er lidt tynd, men den samler sig, når den får lov at stå. Du kan også sætte skålen tilbage i køleskabet og lade dejen hæve der natten over.  Står den flere dage (3 - 4 dage) i køleskabet får du en noget surere smag, hvilket jeg synes er godt til madboller ;-)
Sæt ca 9-10 boller på en bageplade med to skeer, 


MEN HUSK AT GEMME EN PORTION DEJ I SKÅLEN, SVARENDE TIL CA EN BOLLE.
Husk at bage ca en gang om ugen, så surdejen ikke bliver for gammel.

 Bag bollerne øverst i ovnen 
ved 275 grader i ca 10 minutter

 
SURDEJ:
Første gang du skal bage, skal alle ingredienserne til bollerne røres sammen 
Med i dejen skal et lille stykke gær på størrelse med en pæn stor ært.
Dejen skal stå på køkkenbordet under et rent viskestykke i et døgns tid. 
Dejen kommer til at lugte svagt syrligt.

Sæt bollerne på pladen.
HUSK at gemme dej på størrelse med 1 bolle i køleskabet til næste gang du skal bage.
Bag som beskrevet ovenfor.

Næste gang du skal bage, skal du bare følge beskrivelsen øverst i dette indlæg.


Bollerne kan pensles med æg og få en hårdere bagt skorpe.


Ingen kommentarer :

Send en kommentar