søndag den 3. december 2017

Kalenderlys 2017

I år er vores kalenderlys en bakke med 24 juletræslys. Vi tænder et lys hver dag indtil juleaften. Jeg har pyntet bakken med et honningkagehus, et juletræ, mos, kogler og en lille stjernestage til lysene.

Opskriften til honningkagehuset finder du her. Jeg har kun lavet 1/4 portion dej og det er rigeligt til et lille hus :-) 


Juletræet er lavet af ståltråd. Det er spraymalet grønt og pyntet med røde glas-hjerte-perler. Kuglerne er metalperler. Stjernen er af plastik og jeg har lavet hul i den med en varm nål.

 Tændstikæsken er pyntet med udklip fra et blad, så den kan indgå i dekorationen.

I løbet af december, når lysene er brændt, så tilføjer jeg pynt, så dekorationen ikke bliver for kedelig ;-)

Ingen kommentarer :

Send en kommentar