Morgenmad til 4
3 bananer
200 gr frosne hindbær (eller jordbær i en snæver vending)
Saft af 2-3 appelsiner
1 dl solsikkekerner eller mandler, der har ligget i vand natten over.
Iskoldt vand til du når den ønskede konsistens
Kog bærene op dagen før og sæt dem i køleskabet.
Hæld vandet fra solsikkekerner eller mandler og blend dem til fint mel, hæld appelsinsaften ved og blend. Bananerne tilsættes i mindre stykker lidt ad gangen. Spæd op med vand, til du opnår den ønskede konsistens. Fordel bærrene i glassene og hæld smoothien over. Pynt med drys og server straks.
Vil du have den hurtige version på en travl morgen, så tilsæt hindbærrene og blend dem med.
Drys med kanel, hampefrø, cocoanibs eller på en god dag, lidt hakket chokolade ;-)
For en sødere version: Tilsæt 12-16 dadler, når solsikkekernerne/mandlerne blendes :-)
Ingen kommentarer :
Send en kommentar