lørdag den 17. oktober 2020

Lækre glutenfrie pandebrød


Lækre bløde pandebrød, der kan spises til en curry, fyldes med salat og ristede kikærter, eller som her til salat og bønnebiks.

Til 8 tortillas

6 dl vand
45 gr gul HUSK
1½ tsk bagepulver
75 gr rismel
225 gr majsmel
1 tsk salt

Ekstra majsmel til udrulning.


Bland alle de tørre ingredienser, hæld vand i røremaskinen og start den. Jeg bruger K-spaden, da piskeriset ikke holder til tunge deje i længden. Hæld de tørre ingredienser i mens maskinen arbejder.

Rør dejen grundigt sammen og lad den stå og hvile i 15 minutter.

Del dejen i 8 stykker og rul dem tyndt ud i ca ½ cm's tykkelse.



Steg brødene på en varm stegepande til de virker tørre og har fået lidt farve. Det tager et par minutter på hver side.

Læg de færdige pandebrød på en tallerken og dæk med et rent viskestykke, så de holder varmen og forbliver fugtige.


Spis dem til en curry eller fyld dem med ristede kikærter og salat, eller til Lynhurtige bønner på panden.


Det er nemt at fryse pandebrød og nemt at lune dem i ovnen eller på brødristeren.

Ingen kommentarer :

Send en kommentar