onsdag den 30. marts 2016

Små skåle af HAMA-perler




DER SKAL ALTID VÆRE EN VOKSEN MED TIL AT LAVE DISSE SKÅLE,
 DA DE ER VOLDSOMT VARME, NÅR DE KOMMER UD AF OVNEN.

Til de fine skåle skal du bruge en skål, der tåler at komme i ovnen. Du skal finde en skål, der er max. 15 cm i diameter, ellers bliver perle-skålen ikke stabil nok. Smør skålen godt med olie. Find nogle perler der er fine sammen og hæld dem i skålen. Sørg for, at de kun sidder i ét lag og dækker hele skålen.

Ovnen skal være 200 grader varm og skålen med perlerne skal bages i 5-8 minutter. Hold øje med den. Perlerne skal smelte og klistre sammen, inden den kommer ud igen. Sæt den på en bordskåner og lad den køle helt af, inden du forsigtigt tager perleskålen op af den ildfaste skål.

Vask nu din perleskål godt i sæbevand, så olien fjernes.

Du kan bruge små perleskåle til fyrfadslys og lidt større skåle til smykker.



tirsdag den 29. marts 2016

Grønkålstærter med karamelliserede løg og skinke

16 minitærter i muffinsforme.

Jeg laver dej til tærtebundene af:

1 dl røde linser kogt møre og mens de er varme, rørt med
1 tsk salt
½ dl olie
1½ dl majsmel
1½ dl rismel

Det bliver lidt modellervoksagtigt og er derfor også rigtig nemt at arbejde med. Hvis dejen virker for tør, så tilsæt lidt mere vand.

16 teskefulde pesto af soltørrede tomater eller soltørrede tomater i små stykker.



Grønkålsfyld:
300 gram grønkål, ribbet og blancheret ½ minut blendes med
1 fed hvidløg
3 spsk olie
2 æg
1 tsk salt
1 tsk timian

Karamelliserede løg:
4 rødløg stegt ved svag varme i 1 spsk olie
2 spsk honning hældes ved og der skrues ned, når løgene er bløde og dækket af honningen.

En pakke parmaskinke eller lignende.
En håndfuld pinjekerner.



Bages ved 200 grader i 15 minutter.





mandag den 28. marts 2016

Mobilvanter og luffer i ét




Vanterne her er fra bogen: Vantar för alle årstider af Clara Falk og Kamilla Svanlund.

Konceptet er sjovt og praktisk og vanterne dejlige at strikke. Især nød jeg den finske bort forneden på vanten, den har jeg ikke tidligere stiftet bekendtskab med :-)


søndag den 27. marts 2016

Salsa med vindruer

Stenfrie druer, persille, rødløg, salt og olie.

Så simpelt kan det gøres. 
Gå bare til den med persillen. I dag er det ikke en krydderurt, men en salat ;-)
Spice up med citronskal eller rosa peberkorn.


Herunder er citronskallen på bønnerne, som også har fået citronsaft, mandler, salt og olie


lørdag den 26. marts 2016

Guacamole

2 avocado
½-1 fed hvidløg
1 tomat, ikke for stor
Salt
Citronsaft af ½ citron

Blend det hele og smag til med salt og citronsaften.