Denne portion vandmelonsalat og en portion koftas passer til en omgang aftensmad og frokost til 4 :-)
En rigtig dejlig frisk sommersalat
1 kg vandmelon - sådan rundt regnet
400 gr vilde ris
2 agurker
2 rødløg
2 bundter koriander eller persille
Dressing af:
Saften af 2 lime
Sesamolie
Salt
Kog risene efter anvisningen på pakken og køl dem ned. Skær melonen i mundrette stykker. Skræl og udkern agurken og skær den i tynde "halvmåner". Skær rødløget i ultratynde skiver. Hak korianderen/persillen groft. Læg alle ingredienserne på et fad og ryst marinaden sammen inden den hældes over.
Ingen kommentarer :
Send en kommentar