fredag den 10. januar 2014

Mont Blanc

Lakrids-kys eller en almindelig kys-kage smøres med kastanjecreme, drysses med kakao og får en klat letpisket fløde-"sne" på toppen.
Meget nemmere kan det vist ikke være!

"Ny" vase

En gammel vase, som ikke længere passer ind i stilen har fået en gang decoupage.

 

Decoupage-lim og avis-sider, giver nu vasen sit nye look.

Rugbrødstoast

Har du tænkt på at lave toast af rugbrød? Det giver et dejligt resultat.
Jeg har smurt rugbrødsskiverne let på "ydersiden" med smør. Lagt dem sammen med ost, et par skiver skinke, lidt sennep og tynde tomatskiver og givet dem 3 minutter i maskinen.


Til morgenmad, til frokost eller som eftermiddags-snack.
Det er også et dejligt tilbehør til en grøntsags-suppe.

Soya

Et ganske kort råd: Køb din soya hos en asiatisk købmand.  Som du måske kan ane nederst til venstre i billedet, så rummer flasken her 700 ml og prisen er 22 kroner.


onsdag den 1. januar 2014

Krans af mandarinskaller


Når skrald bliver til hygge... Mandarinen er spist og der ligger en fin bunke skræller på bordet. Del skrællerne i cirka lige store stykker på omkring 1½-2 cm i diameter, men det kommer sig ikke så nøje med faconen ;-) Find en solid tråd og en halvstor nål og træk mandarinskrællerne på tråden. Prøv dig frem og find ud af, hvornår den er lang nok til at nå sammen og stadig stram nok til at kunne holde faconen. Stram til og bind et par knuder. Pynt evt. med silkebånd og sløjfe. Denne krans er ca. 10-12 cm.