fredag den 30. oktober 2020

Græskar 2020

I år er vores have præget af byggerod, 

men det skal da ikke forhindre os i at lave lidt (u)hygge derude i mørket. Heldigvis ser man ikke stilladserne så meget, når det bliver mørkt.

Årets første græskar blev pyntet med en ugle.




Her er uglen meget i forfald, men man kan stadig sætte et lys i og nyde u(hyggen).


Uheldigvis var det nye græskar halvråddent. Jeg skar det dårlige af og skiftede plan. 
Det her græskar står nok ikke så længe, så der skulle en hurtigere løsning til.
 Månen er skåret i fri hånd. Stjernerne er en småkageform, der er banket igennem skallen.






lørdag den 24. oktober 2020

Te med smag af efterår og vinter


Når efteråret banker på er det tit rart med lidt ekstra hygge indenfor. Vi eksperimenterer med at tilsætte teen ekstra smag og styrke. Forslagene nedenfor er alle afprøvet med en sort Earl Grey.


Min mormor havde altid en citron til mig, så jeg kunne få en skive i min te, når jeg var på besøg hos hende. Det frisker dejligt op og er især godt, hvis man har en begyndende ondt i halsen.

I efteråret er det også godt med kanel. Når jeg laver et stort glas the (3½ dl), så passer et stykke kanel på 2-3 cm.


2 hele kardemommekapsler er også dejligt.

Prøv også et stykke ingefær eller gurkemeje (på størrelse med et lillefingerled). Husk at skrælle krydderierne og skær dem i tynde skiver.


Har du andre gode bud på at "spice" teen lidt op, så kommenter endelig.

lørdag den 17. oktober 2020

Lækre glutenfrie pandebrød


Lækre bløde pandebrød, der kan spises til en curry, fyldes med salat og ristede kikærter, eller som her til salat og bønnebiks.

Til 8 tortillas

6 dl vand
45 gr gul HUSK
1½ tsk bagepulver
75 gr rismel
225 gr majsmel
1 tsk salt

Ekstra majsmel til udrulning.


Bland alle de tørre ingredienser, hæld vand i røremaskinen og start den. Jeg bruger K-spaden, da piskeriset ikke holder til tunge deje i længden. Hæld de tørre ingredienser i mens maskinen arbejder.

Rør dejen grundigt sammen og lad den stå og hvile i 15 minutter.

Del dejen i 8 stykker og rul dem tyndt ud i ca ½ cm's tykkelse.



Steg brødene på en varm stegepande til de virker tørre og har fået lidt farve. Det tager et par minutter på hver side.

Læg de færdige pandebrød på en tallerken og dæk med et rent viskestykke, så de holder varmen og forbliver fugtige.


Spis dem til en curry eller fyld dem med ristede kikærter og salat, eller til Lynhurtige bønner på panden.


Det er nemt at fryse pandebrød og nemt at lune dem i ovnen eller på brødristeren.

lørdag den 10. oktober 2020

Frugt med sød dukkah



Et super simpelt og mega lækkert mellemmåltid.

Vask et æble og skær det i både, drys med Sød dukkah og læg et par friske dadler på tallerkenen.

Lav en kop the og så spiller det hele ;-)

lørdag den 3. oktober 2020

Babysokker i broken rib stitch

Det efterfølgende er IKKE en opskrift, bare en vejledning. Du skal have et vist kendskab til at strikke sokker, for at kunne strikke efter dette.




Strømpegarn (200 m pr 50 gr) og pinde nr 2½

Str 1 år (str 1½-2 år)

Slå 36 (40) m op
Rib: Strik 11 omg 2 r, 2 vr
Ben: Strik 22  (18) omg mønster, gentag omg1 og 2

          1. omg: ret
          2. omg: 2 r, 2 vr

Hæl: Hælen strikkes over 18 m. Sørg for at de masker der IKKE bruges til hæl starter og slutter med 2 vr, så kommer vrang-riller til at løbe pænt ned på siderne af overstykket af foden.

Strik hælen så lang, at du kan samle 9 (10) m op på siden af hælflappen.

Foden: Fortsæt med mønster på oversiden af foden og glatstrikning under foden. Strik 26 omg (begge størrelser) fra opsamlingen på hælflappen og start her indtagning til tåen . Det er 4 m på hver anden omg til der er 16 m tilbage

Sy tåen sammen med maskesting (Kitchener stitch).