lørdag den 30. november 2019

Appelsinsmoothie


































Til 4 smoothies bruger vi

1 lille håndfuld mandler, evt iblødsat i vand natten over
Saft af 3-4 appelsiner
4-5 frosne bananer

Hakket chokolade til topping


Blend mandlerne så fint som muligt. Hæld appelsinsaften i. Knæk de frosne bananer i mindre stykker (eller frys dem i mindre stykker). Kom bananerne i lidt efter lidt og blend hurtigt til en ensartig konsistens. Hæld i glas og drys med hakket chokolade og måske cocoanibs :-)



NYD !


Vi spiser rigtig tit smoothie til morgenmad. Det er supernemt og smager godt. Vores rutine er, at hente en pose bær ind, når vi laver aftensmad. Bærene skal en tur i mikroovnen, så de har kogt og risikoen for bakterier er væk. Så skal de på køl og her kan man samtidig sætte mandler i blød. Om morgenen er det simpelt, at blende mandlerne, tilføje bær og derpå frosne bananer og vupti - morgenmaden er klar. Der er flere valgmuligheder for topping, så der er noget for enhver smag. Er du blevet nysgerrig, så søg på Smoothie i søgefeltet ;-)

Hvis du synes om opskriften/ideen/indlægget, er du velkommen til at abonnere på nyhedsmails. Se øverst til højre: MAIL-ABONNEMENT.
Læg også hjertens gerne en kommentar.

lørdag den 23. november 2019

Rudolf- og Rudolfine-sokker



Rudolf- og Rudolfine-sokkerne er min egen variation af Kattesokker.



































Strikker jeg et andet par, vil jeg nok lade gevirerne stå mere lodret, så man kan se hele "dyret" på én gang ;-)





De røde næser er klippet ud af filt og syet på med små sting.


Hvis du synes om opskriften/indlægget, er du velkommen til at abonnere på nyhedsmails.
Læg også hjertens gerne en kommentar.

lørdag den 16. november 2019

Mexi-salat med hjertevafler



1 ds røde og 1 ds sorte bønner (husk at skylle dem)
1-2  grillede/stegte majs (gerne på kolbe) eller 2-4 dl fra frost eller dåse
1 agurk uden skal og kerner, skåret i halvmåner
6-10 tomat uden kerner, i små tern
1 bundt forårsløg eller et pænt stort rødløg, skåret fint
2-3 rød og gul peberfrugt, i tern
Evt frisk koriander eller persille
1-2 lime (limesaft og -skal)
1-2 chili, skåret fint
Salt
4 tsk spidskommen knust i en morter

og en avocado-splash af 3-4 avocado (most eller blended med salt og evt lime eller citron).

Evt limebåde til pynt.

Vafler af
2 dl polentagryn
2 dl kikærtemel
2 spsk HUSK (den gule pakke)
2 tsk spidskommen
2 tsk koriander
2 tsk salt
5-6 dl vand
Smørbar eller lignende til bagning

Alternativet til vafler, er at lave bagte røde kartofler til. Skrub dem godt, pensl med lidt olie, drys med salt og bag i ovnen til de er møre. Skær en åbning på langs og tryk dem åbne, så fyldet kan kommes i.



Alle ingredienserne til salaten samles i en skål og røres godt rundt så alt bliver fordelt. Hvis du bruger hele krydderier, mortes de før de tilsættes.

Til vaffeldejen knuses krydderierne i en morter og alle ingredienserne røres grundigt sammen. Dejen bages i et vaffelhjern. Jeg har en gammel model til komfuret, der laver hjertevafler. Der bliver ca 6-7  plader hjertevafler :-)
Steg vaflerne til de er let gyldne. Mit komfur kan skrues op på 12, men vaflerne bager jeg ved ca 5 og i 4-6 min på hver side.




Hvis du synes om opskriften/indlægget, er du velkommen til at abonnere på nyhedsmails.
Læg også hjertens gerne en kommentar.

lørdag den 9. november 2019

Dadler med kokos og pistaciefyld

Dette er en meget simpel opskrift, men det gør den heldigvis ikke ringere.

Tørrede, men ikke for hårde dadler
Kokosmel
Usaltede pistacienødder


Hak pistacienødderne så groft som du synes, 


bland dem med ca samme mængde kokosmel 


og stop fyldet godt ind i dadlerne.


NYD...!

Du kan også bruge mandler i en snæver vending, hvis du ikke kan finde pistacienødderne usaltede.
Læg dadlerne i en dåse eller madkasse, evt med madpapir imellem lagene og opbevar dem i køleskabet.

Jeg synes det er dejligt at have en lille snack klar, til en kop god thé og dem her kan man jo nærmest spise med god samvittighed, hvis altså man kan nøjes med et par stykker ;-)

En anden næsten lødig snack er Kugler a la Bounty

Browniekonfekt er også næsten uden sukker og en dejlig kokos-tæt nydelse.


Hvis du synes om opskriften/indlægget, er du velkommen til at abonnere på nyhedsmails.
Læg også hjertens gerne en kommentar.

lørdag den 2. november 2019

Hæklede vatrondeller





Vi producerer rigtig mange ting, for at bruge dem een gang og så ender de som affald.

Med tanke på miljøet, har jeg leget med at lave hæklede vatrondeller, som kan vaskes og genbruges.

Der findes flere varianter på nettet, her er min:


Lav en magisk ring og hækl 2 lm, og 8 puffmasker i ringen. Luk omgangen med en fm. Dette er første omgang.

2. omgang:  Hækl 2 lm, 2 puff-masker i hvert mellemrum, saml omgangen med en km.

3. omgang: Hækl 2 lm, 2 puff-masker i første mellemrum, 1 puff-maske i næste. Fortsæt hele vejen rundt med skiftevis 1 og 2 puff-masker, saml omgangen med en km.

Stram den magiske ring sammen og hæft enderne.

* Puff-maske: Slå om nålen, hent tråden gennem den magiske ring eller mellemrummet mellem puff-maskerne i den tidligere omgang, slå om og gentag til der er 9 omslag/masker på nålen, slå om og træk igennem alle omslag/masker.


Hvis du synes om opskriften/indlægget, er du velkommen til at abonnere på nyhedsmails.
Læg også hjertens gerne en kommentar.