Dessert til 8-10
Solbær: Kog 400- 500 gr solbær til et syltetøj med ca 1 dl sukker - smag til og køl ned. Gem evt nogle af de pæneste bær til pynt.
Marengs: Lav en halv portion lakrids-kys. Udelad lakrids og tilsæt i stedet 1 tsk æblecidereddike.
Marengsen kan sprøjtes i 10 reder, laves til en stor bund eller sættes i toppe, som kan brækkes i stykker, hvis du anretter i glas.
Creme:
3 æggeblommer
3 æg
3 spsk Maizena
1 tsk vaniljesukker
½ l mandelmælk, usødet
3 spsk sukker
Alle ingredienserne til cremen piskes godt sammen og koges op. Si det evt inden det hældes i en skål der dækkes med film indtil det er kølet helt af.
Anret i reder eller på den store bund med solbærsyltetøjet nederst, dæk med creme og pynt med solbær og mørk chokolade eller læg det hele lagvist i høje glas.