Pinterest

lørdag den 13. januar 2018

Hindbær-islagkage

Der skal bruges:

To nøddebunde.
En god is. Jeg synes godt om Hindbær-sorbeten fra Hansen Flødeis.
En plade god mørk chokolade.
Et glas hindbærmarmelade (Marmeladen må ikke være for tynd.)

Den springform, der bruges til at bage bundene i kan man med fordel have forberedt hindbærisen i inden. Læg film ned i bundet og fordel isen jævnt i formen. Træk film-kanterne ind over isen og sæt den i fryseren. Når isen igen er helt frossen, kan formen tages af og isen lægges tilbage i fryseren.



Når bundene er kølet af, lægges den ene på serveringsfadet, smøres med marmelade og isen lægges ovenpå. Smelt chokoladen og lad den køle ned, så den stadig er smørbar, men ikke løber. Bred smeltet chokolade over isen inden den anden bund lægges ovenpå. 


Hele festligheden dækkes med sigtet flormelis og pyntes eventuelt med friske hindbær. 
Så er den klar til severing.



Ingen kommentarer :

Send en kommentar