Pisk smør, sukker, vaniljesukker og tahin sammen. Pisk ægget i og tilsæt herefter mel og bagepulver. Bland dejen til det er samlet. Form dejen til 12 toppe og fordel på en bageplade, ikke for tæt sammen. Bag kagerne i en 170 grader varm ovn i ca. 12-15 minutter eller indtil siderne/bunden er begyndt at tage farve. Jeg synes om, at småkagerne er lidt bløde i midten og sprøde i kanten, så jeg bager dem til kanten er lysebrun. Foretrækker du dem helt sprøde, kan du give dem et par minutter til.
søndag den 2. juli 2023
Tahin-småkager
lørdag den 4. februar 2023
Ingefærshot
100 gram ingefær skrælles og skæres i stykker
4-5 cm gurkemejerod skrælles og skæres i stykker
2 citroner, saft og skal
1 l kogende vand
Vandet hældes over ingefær, gurkemeje og citronsaft og -skaller i en gryde. Trækker et par timer, hvorefter det koges op med et par skefulde brun farin/kokossukker/alm sukker.
Til shots kan det drikkes som det er, ellers brug ca 1/3 shot og fyld op med danskvand.
Velbekomme.
lørdag den 28. januar 2023
Tillandsia - luftplante
Tillandsia-planter, som før stod lidt kedeligt i et glas, har nu fået hovedroller som strudse.
En sten, lidt tykt ståltråd , lidt tålmodighed og vupti... ;-)
lørdag den 21. januar 2023
Popcorn med saltkaramel og chokolade
1 spsk smagsneutral olie
3 dl sukker
½ spsk salt
50 gr smør/smørbar
1 spsk natron
1 plade god mørk chokolade
Pop majskernerne i olie. Hæld dem ud på en bageplade med bagepapir og sorter de kerner fra, der ikke er poppet. Hæld popcornene op i en skål med god plads til omrøring.
Smelt sukker i en gryde med fint salt. Når det er brunt og dufter af karamel tilsættes 50 gr smør eller smørbar. Rør til det hele er smeltet og tilsæt så natron, og lad det boble op. Hæld karamel-massen over popcornene i skålen med det samme og rør straks rund, så karamellen fordeles over popcornene. Derefter hældet det hele tilbage på bagepladen og fordeles bedst muligt. Lad det køle helt af .
Smelt chokoladen i mikro-ovnen og hæld det i en stråle ud over popcornene. Vend eventuelt forsigtigt rundt i popcornene og sæt pladen i køleskabet til chokoladen er stivnet.
Nu kan popcornene brækkes fra hinanden i mindre klumper og nydes.
torsdag den 17. november 2022
Genbrug konservesdåser til gaveindpakning
Konservesdåser fra fx kikærter, kokosmælk, bønner eller linser kan bruges til at lave sjov hjemmelavet gaveindpakning. Konservesdåser kan fx være en anderledes måde at pakke gavekort ind på. Gaven åbnes ved at åbne dåsen på almindelig vis ved hjælp af "ringen" på toppen.
Når du vil bruge en konservesdåse til gaveindpakning, så skal du åbne konservesdåsen i bunden med en dåseåbner. Undlad at fjerne bunden helt, men lad den sidde lidt fast på konservesdåsen.
Hæld konservesdåsens indhold ud og brug det i din madlavning.
Vask konservesdåsen (brug kun konservesdåser, der kan vaskes rene og ikke lugter af indholdet efterfølgende) og læg den i blød, så etiketten giver slip og kan fjernes. Det er okay, at der stadig sidder lidt lim og rester fra etiketten tilbage. Stil konservesdåsen til tørre.
Pynt konservesdåsen med en hjemmelavet etiket eller lim en stribe gavepapir på. Du kan også sætte et bånd på eller pynte på anden vis. Hvis du ikke dækker hele konservesdåsen med papir, så sørg for at "pynten" dækker al den lim og de papirrester, der evt. stadig sidder på.
Herover kan du se to eksempler på konservesdåser, som kan bruges til julegaveindpakning. Pynt gerne konservesdåsen, så den passer til den anledning, som den skal bruges til (fx fødselsdag, jul eller jubilæum).
Når du skal "fylde" konservesdåsen med gaven, så husk på, at du putter gaven ind i konservesdåsen fra bunden, dvs. at modtageren tager tingene ud i modsat rækkefølge af, hvordan du lægger tingene ind.
Brug evt. noget silkepapir eller lign. til at fylde konservesdåsen op med, så gaven ikke ligger og rasler.
Når du har fyldt konservesdåsen, så skal du lime bunden fast på konservesdåsens sider. Du kan fx bruge varm lim. Det kan være en god idé at fylde lidt silkepapir i konservesdåsen til sidst, inden du limer bunden fast, så du ikke får limet gaven fast til konservesdåsen, når du limer bunden fast.
Der skal en del lim til for at fastgøre bunden, men sørg for ikke at få så meget lim på, at konservesdåsen ikke kan stå fladt på bordet.
God fornøjelse :-)